Danmarks bedste Spa

Nu når vinteren trænger sig på, og vi skal trække inden døre, er det oplagt at besøge det smukke Hotel Vejlefjord.


Det er et af Danmarks bedste spa hoteller, som uden tvivl har  den mest fantastiske beliggenhed. – et historisk skønt sted at tilbringe et par afslappende dage på et spaophold.

I De Termiske Bade og Thalasso Spa forkæles krop og sind med afslappende spaoplevelser. Hvor der er lækre spabehandlinger som er med til at give en et perfekt luksus ophold.

Store flader af natursten former bassiner, huler og gange. Hvert rum i de Termiske bade byder på en sanseoplevelse. Her kan man tage sig god tid til at opleve vandets velgørende og terapeutiske egenskaber.

 

Skov-badet

Her kan man sidde og nyde skoven, fugle øjt og den friske luft, mens man slapper af i det varme vand. Det er helt eventyrligt at ligge i vandet og kigge stjerner en klar aften – eller opleve dampen stå op fra Skovbadet i vinterhalvåret.

Det er uden tvivl et favoritbad.

 

Panorama-badet

Her kan man starte med at opvarme kroppen. Temperaturen er ca. 32 grader, hvilket er nok til at få dine muskler til at slappe af. I bassinet er der små huler, hvor man kan trække sig tilbage, eller nyde panoramavinduernes udsigt til parken.

Aroma-badet

I en lille hule finder man Aroma-badet. Vandet er tilsat dufte, som øger det generelle velvære.

Lys-badet

Et bassin med lys i regnbuens farver. Lyset reflekteres fra bassinets bund og brydes af vandets over ade på smukkeste vis.

Lyd-badet

De afstressende og styrkende lyde er komponeret af musiker Niels Eje. I lyd-badet kan man lægge hovedet helt tilbage, så ørerne er under vandet, og få en magisk oplevelse under vandet, der uden tvivl har en afslappende effekt.

Ild-badet

Det varmeste bassin. Vandet er ca. 42 grader, og den kraftige varme giver følelsen af, at musklerne langsomt smelter, mens blodcirkulationen øges og gør en afslappet. De røde vægge forstærker varmens effekt.
Kombiner Ild- og Isbad for at stimulere blodomløbet, og oplev den mest fantastisk afslappende velvære. Slut af med et dyp i Isbadet.

Is-badet

Væggene er isblå, og vandet er 8 grader koldt. I kombination med Ild- badet virker den store temperaturforskel stærkt stimulerende på ens krop. Der sættes skub i kredsløbet, og der transporteres mere iltet blod rundt til kroppens muskler og organer.

Sommerregn

Store lune dråber falder fra en højde af fem meter. Det er forfriskende og blidt masserende som regn efter en varm sommerdag. Gå langsomt gennem den otte meter lange granitgang og mærk dråberne overalt på den bare hud. Dråberne bliver re ekteret i regnbuelyset, som skifter mellem rød, violet, blå og grøn.

Mammut-brusere

I to granithuler finder du Mammut-bruserne, som spuler lunt vand ned på end krop fra tre meters højde. Resultatet er en masserende effekt, som løsner for ømme muskler. Hver dyse har sin stråle.

Skovsauna

En gangbro fører ud til et træplateau, hvor man finder en skovsauna. Saunaen er bygget på piller over en af Vejlefjords mange naturlige kilder. Uden for saunaen har man mulighed for at bruse sig og prøve den forfriskende vandtønde.

Det er også i Skovsaunaen gusmestrene byder på saunagusoplevelser med skønne dufte samt varme og kolde gys, som afspænder ens muskulatur og giver en herlig form for velvære i både krop og sind.

Dampbadet

Er opdelt i tre sektioner. Her kan man bevæger sig fra varm til varmere og varmest efterhånden, som man kommer længere ind i badet. Dampen bløder ens krop og muskler op.

Aroma-sauna

Over for dampbadet ligger aromasaunaen. Her finder man en tør varme, som stiger jo højere man sætter sig op på bænkene.

 

 

Og sidst men ikke mindst det nye Saltbad

Når vi har travlt som mennesker og sover for lidt, kan kroppen komme til at mangle mineralsalte som jod, calcium og magnesium.

I saltbadet kan kroppen takket være det varme saltvand, optage gavnlige mineraler, vitaminer og sporstoffer.

Man vil hurtigt mærke velværen brede sig i kroppen, man flyder helt ubesværet og vægtløs i det varme saltvand, som også blødgør huden. Saltprocenten i vandet er ca. 8%, vandtemperatur ca. 34 grader og rumtemperaturen 36 grader. FANTASTISK OPLEVELSE.

Saltsauna

I saltsaunaen frigives salt-ioner, som sammen med varmen afstresser kroppen og styrker immunforsvaret. Dertil kommer, at saltdampene gavner lungerne og har en meget effektiv virkning på huden, der bliver blød og får en smuk glød.

Bliv i saunaen som er ca. 70 grader varm, så længe det er behageligt og nyd den fantastiske udsigt gennem de store vinduer mod parken.

 

Som de færreste nok er klar over, blev Vejlefjord grundlagt som Danmarks første tuberkulosesanatorium af læge Chr. Saugman i år 1900 og allerede dengang fokuserede man på god kost, ro, rum til fordybelse, bevægelse, bade og frisk luft.

 

I hovedbygningen fornemmer man straks historiens vingesus, og den hyggelige atmosfære gør, at man hurtigt føler sig afslappede og velkomne.

I naturen på de mere end 20 km afmærkede kurveje eller stier kan man gå eller motionere, men også tage et hvil på de opstillede tænkebænke, og nyde den fantastiske udsigt over skov, park og fjord. HER kan du læse meget mere om ophold på det smukke Hotel Vejlefjord.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.