JUNGLE SCENERY

 

Welcome to the jungle

Gør dig klar til en ekstraordinær rejse gennem den frodige og farverige jungle. The Dybdahl Co. udvider sin populære ”Palmarum”-kollektion med fem eksotiske jungletryk under navnet ”Jungle Scenery”.

 

Tag med på ekspedition i det vilde og vidunderlige junglelandskab, spring i det kølige vand, mens du nyder det smukke vandfald, eller stig højt mod himlen med den frodige palme i centrum. Du kan ikke undgå at lade dig rive med, når du går på opdagelse blandt de mange detaljer i de fem nye tryk fra The Dybdahl Co. De kraftige farver, eventyrlige finurligheder og de storslåede motiver giver følelsen af at være der selv.

De dragende junglemotiver kommer hver i fire størrelser, som er trykt på mat kvalitetspapir eller lærred. De originale billeder er blevet opdaget i gamle fotosamlinger og går tilbage til det 18. århundrede. Herefter er de blevet digitalt restaureret af kunstner Henrik Dybdahl, der giver billederne et moderne twist med farver og kontraster.

The Dybdahl Co. er en dansk designvirksomhed, der drives af Henrik Dybdahl. Som en arv-
eventyrer gennemsøger han hundredvis af fantastiske samlinger på biblioteker, museer og arkiver over hele verden. Når Henrik finder visuelt guld, redigerer han ofte billederne og justerer farver, kontraster og detaljer for at få dem til at fremstå, som dengang de blev skabt. Andre gange kombineres billederne for at skabe helt nye kunstmotiver. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.